Hos RINA Digital Solutions udgør vores erfarne projektteam kernen i at styre softwareprojekter i mål for rederier og industrien. Med års erfaring inden for kunderådgivning og teknisk ekspertise sikrer de en problemfri implementering af innovative løsninger, der skaber betydelig værdi for vores kunder.
Vi har den daglige kontakt med kunden
Fra det øjeblik et projekt overdrages fra salgsafdelingen, og indtil det er fuldt implementeret og operationelt hos kunden, sørger vi for en effektiv overgang. Vi fastholder en kontinuerlig dialog med vores kunder for at sikre, at systemet konstant lever op til deres forventninger og stemmer overens med deres interne arbejdsprocesser. Du kommer til at rådgive kunderne omkring implementering af nye moduler, opbygning af data og udrulning af systemet. Vores arbejdsdag består primært af kundeinteraktion via e-mail og Teams, men vi er også tit ude at besøge kunderne onsite.
Vores fornemmeste opgave er at faciltiere kundens succes med vores software, og her er en dedikeret projektleder helt afgørende.
Rasmus, Head of Projects
Jeg taler ofte med kunderne over telefonen og hjælper dem med at optimere deres interne processer og giver dem tips til hvordan INEXTIA kan understøtte disse.
Dres, Project Manager
Vi prioriterer enkle, målrettede processer uden overflødige omveje. Vi har udviklet en veldefineret procesmodel, der fungerer som et fleksibelt skema snarere end som en begrænsende ramme. Det gør det let for mig at udføre mit arbejde.
Søren, Project Manager
Vi er mere teknisk fokuseret end en typisk projektleder
Vores projektarbejde fokuserer på kunden fremfor intern projektledelse i RINA Digital Solutions. Vi agerer Key Account Managers, og vores primære opgave er at forstå kundens behov. Kan disse ikke løses via vores eksisterende løsning, hjælper vi dem med at omsætte ønskerne til tekniske specifikationer for vores udviklingsafdeling.
Vi hjælper hinanden med det tekniske og der er altid hjælp at hente i projektteamet, hvor der sidder både tidligere udviklere og brugere af systemet.