RINA Digital Solutions er en vækstende IT-virksomhed i Aalborg, og vi søger en knivskarp engageret project controller, som kommer med erfaring fra tilsvarende stilling og drømmer om at arbejde og udvikle sine kompetencer indenfor project controlling, styring/opfølgning på kundeprojekter og stamdata.
Du vil indgå i et team af 4 medarbejdere i økonomifunktionen, hvor du sammen med en anden kollega vil være ansvarlig for korrekt oprettelse af projekter, fakturering, opfølgning på timer og færdiggørelsesgrader.
Vi leder efter en engageret og dygtig Project Controller, som er selvkørende, struktureret og har styr på detaljerne.
Du er en god teamplayer, er effektiv og sætter en ære i at overholde deadlines. Du er også god til at kommunikere både på dansk og engelsk og har en pragmatisk og serviceorienteret tilgang til arbejdet. Derudover kræver denne rolle en alsidig professionel, der kan håndtere en bred vifte af projektmæssige og økonomiske ansvarsområder, herunder forståelse for dataanalyse, kundeprojekter, økonomiske analyser og rapportering.
Du er fortrolig med Business Central eller lignende, har stærke excel kompetencer og har en interesse i at bidrage til at forbedre og implementere interne kontroller for at sikre høj kvalitet i projekterne.
Vi ønsker, at vores medarbejdere skal trives og være glade for at gå på arbejde hver dag. Derfor tilbyder vi en fleksibel og støttende arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig både fagligt og socialt. Med stor frihed, gode kollegaer og attraktive frynsegoder skaber vi rammerne for arbejdsglæde og engagement.