Ledige Stillinger

AI Marketing Praktikant

Bliv den, der gør AI til mere end bare en hype i marketing og skaber content, der virker.

Hos RINA Digital Solutions udvikler vi B2B softwareprodukterne SERTICA og INEXTIA.

Nu søger vi en praktikant, der vil være med til at integrere AI i et ambitiøst in-house B2B marketingteam og være med til at forme, hvordan vi arbejder med content fremover.

Det her er ikke din typiske SoMe-praktik. Det er en AI-praktik, hvor content bliver din legeplads.

Om praktikken

Du bliver en del af vores marketingteam i Aalborg og arbejder tæt sammen med marketing, salg og produkt. Her får du indblik i, hvordan strategi, teknologi og kommunikation hænger sammen i en international softwareforretning, og du får indflydelse på, hvordan AI bliver en integreret del af vores processer.

Arbejdsopgaver

AI bliver dit vigtigste arbejdsredskab

  • Udvikle og skrive B2B e-mail flows
  • Producere webtekster, artikler og blogindlæg
  • Udvikle og teste indhold til sociale medier
  • Strukturere og optimere content-processer med AI
  • Eksperimentere med prompts, agenter og automatiseringer

 

Men vigtigst af alt:
Du skal være med til at sætte retningen for, hvordan vi bruger AI i hverdagen.

Du kommer også til at atbejde med

  • Test og evaluering af AI-værktøjer
  • Udvikling og forfining af AI-agenter
  • AI-drevet konkurrentanalyse
  • Dokumentation af hvad der virker og hvad der ikke gør

 

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start.
Men vi forventer, at du er nysgerrig, struktureret og motiveret til at teste, måle og forbedre.

Du kan se frem til

  • Grundig onboarding
  • Fast feedback og sparring
  • Et marketingteam med fire specialister
  • Reelle projekter med ansvar
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Gratis frokostordning og sociale arrangementer
  • Et netværk, du kan bruge efter praktikperioden

 

Vi arbejder seriøst, men er bestemt ikke kedelige. Der må gerne være kant.

Om dig

Din studieretning er ikke afgørende, men din tilgang er.

  • Du skriver flydende og præcist på dansk og engelsk
  • Du arbejder struktureret og detaljeorienteret
  • Du interesserer dig oprigtigt for AI
  • Du kan tænke i forbedringer og processer

Om arbejdspladsen

Vi er en international softwarevirksomhed, og du vil arbejde fra vores kontor i Aalborg sammen med omkring 70 kollegaer.

Som en del af vores in-house marketingteam får du indblik i, hvordan marketing, design og forretning hænger sammen i en global B2B virksomhed. Her arbejder vi tæt sammen på tværs af teams for at udvikle stærke kampagner, visuelle materialer og digital kommunikation.

Hos os møder du en kultur med nordjysk jordforbindelse og internationale ambitioner. Der er højt til loftet, plads til humor, og ja, vi har kageregler. De bliver overholdt.

Vi tilbyder

Frynsegoder

Kontaktpersoner

HR Manager

Lene Dahlstrøm

Head of Marketing & Communication

Julie Østerberg Jakobsen